Moderne kvalifikationer

Indvandrer:

Amerikanere i USA

Anguillans (Anguilla)

Anglo-Canadiere (Anglo-Canadiere)

Antigua og Barbuda (Antigua og Barbuda)

Antiller (Nederlandske Antiller)

Antilanos (Mellemamerika)

Argentinsk

Afroamerikanere

Bahamas

Barbadians (Barbados)

Danish (Danish)

Bermudianere (Bermudianere)

Bolivia

Brasiliansk

Venezuelanske

Virginians (Jomfru?erne)

Haitiansk

Guyanese

Guyanese-Indo-Pakistanere (Guyana)

Guadeloupe (Guadeloupe)

Guatemalere

Guianere (Fransk Guyana)

Honduranere

Grenadiere (Grenada)

Dominican

Dominican

Caymans (Cayman?erne)

Colombiansk

Costa Ricans

Cubansk

Skovnegre

Martini (Martini)

K?benhavn

Montserratians (Montserrat)

Nicaraguanerne

Panamanere

Paraguay

Peruviansk

Puerto Ricans

Raisal-folket (Raisal Creole. San Andres y Providencia)

Salvadoranere

Saint Vincent og Grenadinerne (Saint Vincent og Grenadinerne)

Saint Kitts (Saint Kitts og Nevis)

Saint Lucians (Saint Lucia)

Surinamese-Indo-Pakistanere (Surinamese)

Turks (Turks og Caicos)

Trinidadere-Indo-pakistanere (Trinidad og Tobago)

Trinidadiske kreolske sprog (Trinidad og Tobago)

Uruguayere

Falklandere (Falklands?erne)

Fransk-Canadiske

Chilenere

Ecuadorianere

Jamaicansk

Indf?dte Amerikanere:

Eskimo-aleutiske folk:

Aleuter

Eskimoer

Gr?nlaendere

Nunavut

Indianere i Nordamerika:

Na-dene-folkene:

Tlingit

Eyak (eyak)

Athabasca (Athapasca):

Apache

Luftfartsselskab

Dogrib

Kuchin

Navajo

Slavey (slavey)

Tanaina

Chilcotin (chilcotin)

Skovhvaler (skovhvaler)

Algianske folk:

Viyot

Yurok

Algonkiner:

Abenaki

Arapaho

Delavarer

Illinois

Cree (stamme)

Menominee

Mi ' kmaks

Mohikaner

Montagnier-naskapi (naskapi)

Ojibva (Chippava)

Cheyenne (Cheyenne)

Sortfod (sortfod, seksika)

Danhostel Amager (Danhostel Amager)

Beotuki

Vakashi:

Kvakiutl

Makah

Nutka

Irokeser:

Huron

Cayuga

Mingo

Mohauks

Oneida

Seneca

Cherokee (Cherokee)

Erie (stamme)

Yokuts

Caddoan-folkene:

Caddo (caddo )

Pantelan

Sichita

Kiova-Tanoanske folk:

Kiova

Teva (Teva-tano)

Tiva

Kochimi-Yuman-folkene:

Kochimi

Yuma

Maidu

Muskogee-Folkene:

Alabama (Stamme)

Skrige (

Muskogee) Seminoles

Choctau (Choctau)

Kiksa

Folkeslag:

Assiniboines

Vinnebago

Krake

Lakota

Mandan

Missouri

Osage (Osage, vage)

(Dakota)

Dakota

De Penutianske folk pa plateauet:

Klamath

Perce

Sahaptiner

Pomo

Salishi:

yella-kula

Coeur d ' Alene

Natchi (venatchi)

Thompson

Shusvap

Utianske folk:

Costano

Mivok

Tsimshian

Chumash

Chinook (Chinook)

Yuto-Astec-folkene:

De

Cahuilla

Comanche

Luisenyo

Mono

Papago

Payut (Payut, payut)

Pima

Timbisha (mennesker)

Tongva

Hopi

Shoshones

Utah

Yaki

Isolater (nordamerikanske indianere, der taler isolerede sprog):

Vask (Vask)

Suni

Kalusa

Kootenai

Mayaimi

Natchesj

Sayuslo

Tunika-biloksi

Vi

Haida

Ikke-genetiske grupperinger:

Pueblos

Indianere fra Mellemamerika:

Purepecha

Maya-Kiche-folkene:

Maya

Kiche

Lacandons

Totonaki

Olmekerne

Pokomany

Pokomchi

Sapotecs

Tepaneki

Hackaltecs

Projektets mal

Tsotsili

Tsutuhili

Chichimeki

Choli

Chontali

Chorty

Oto-Mang-folkene:

Miksteker

Indianere i Sydamerika:

Aymara-folkene:

Aymara

Hakaru

Apiaca:

Aravakker:

Aravakker

Garifuna

Guajiro

Lukayans

Taino

Araucans

Atacameno

Smerte

Bororo

Botocudo

Varao

Mad

Mennesker:

Kaingang

Itonama

Kanyari

Karaitter

Kuna

Skov

Munduruku

Teuelche

Tucuna

Tupi guarani

Uitoto

?nske

Shipibo-konibo

Yagans

Nogle data om folkene i Amerika

Forfaedrene til moderne indianere migrerede til Amerika fra ?stasien. Baseret pa arkaeologiske materialer, isaer nylige fund pa de ?stlige skraninger af Rocky Mountains og i den vestlige del af praerierne, er det bevist, at bosaettelsen af Amerika fandt sted allerede i den post-istid, pa scenen af den sene paleolitiske eller endda mesolitiske (15-10 tusind ar siden), at det forekom i flere b?lger adskilt fra hinanden med betydelig tid.

Bosaettelsesruterne var Beringstraedet og Alaska. I udgravningerne blev der fundet gamle stenvaerkt?jer sammen med knoglerne fra dyr, der nu er forsvundet, pa grundlag af hvilke det blev fastslaet, at de f?rste udlaendinge var engageret i jagt og fiskeri, havde sten?kser, buer og pile, vaevede net, laedert?j og en domesticeret hund, keramik. Pa dette grundlag udviklede forskellige kulturer sig efterf?lgende i forskellige dele af Amerika. Indianerne bosatte sig pa tvaers af det store kontinent og br?d op i flere antropologiske typer. Men forskellene mellem disse typer er sa ubetydelige, at deres tilh?rsforhold til den samme rod er ubestridelig. De bringes taettere pa den Mongoloide race: gullig hud (hvis nuancer spaender fra lysegul til r?dbrun), stift lige har pa hovedet, darligt udviklet kropshar, fremtraedende kindben og et bredt ansigt. Tvaertimod adskiller den fremspringende naese (ofte akvilin), den sjaeldent set epicanthus (Mongolsk ?jenlagsfold) indianerne fra Mongoloiderne og er grundlaget for at skelne dem i en saerlig gruppe af antropologisk klassificering. Indianerne i de centrale regioner i Sydamerika er kendetegnet ved f?lgende tegn: b?lget har, relativ bred naese, relativt staerk skaegvaekst og andre tegn, der bringer dem taettere pa de m?rkhudede folk i Australien og Melanesien. Det er muligt, at ikke kun Mongoloider traengte ind i Amerika gennem Beringstraedet, men ogsa Australoider, der spredte sig langs Stillehavskysten fra Syd?stasien – det oprindelige omrade af deres dannelse. Et senere lag i befolkningen i Amerika er eskimoerne, der udg?r en anden del af den oprindelige befolkning i Amerika. De er spredt over hele den nordlige kyst fra Alaska til Gr?nland. De adskiller sig i fysisk type og sprog fra indianerne. Disse er de mest typiske Mongoloider i Amerika. Nar Eskimostammerne er spredt, har de ogsa variationer af typer.

Конец ознакомительного фрагмента.